Om Letland

Letland ligger midt i Baltikum med Estland mod nord, Litauen mod syd og Østersøen mod vest. Landet er på ca. 64.600 km² – halvanden gang Danmark – men har kun ca. 1,9 millioner indbyggere, hvoraf omkring en tredjedel bor i hovedstaden Riga. Resultatet er et land med masser af plads: Over halvdelen af Letland er dækket af skov, og kystlinjen byder på næsten 500 km strand.

Historie i korte træk

Riga blev grundlagt i 1201 af den tyske biskop Albert og voksede som Hansestad til en af Østersøens rigeste handelsbyer. Gennem århundrederne har tyskere, polakker, svenskere og russere skiftedes til at herske over området – Riga var i 1600-tallet en overgang den største by i det svenske rige.

Letland blev selvstændigt første gang i 1918, men blev besat af Sovjetunionen i 1940, derefter af Nazityskland, og fra 1944 igen indlemmet i Sovjetunionen. Selvstændigheden kom tilbage i 1991 efter Den Syngende Revolution – blandt andet den berømte baltiske kæde i 1989, hvor to millioner mennesker holdt i hånd fra Tallinn over Riga til Vilnius. Siden 2004 har Letland været medlem af både EU og NATO, og siden 2014 er valutaen euro.

Sovjettiden er stadig synlig – i arkitekturen, i det russiske mindretal (omkring en fjerdedel af befolkningen) og i museer som Besættelsesmuseet i Riga, der er et godt sted at forstå, hvorfor selvstændigheden betyder så meget for letterne.

Sangfolket

Letland kaldes ofte "det syngende folk". Folkesangene, dainas, er en af verdens største samlinger af mundtlig digtning – over en million er nedskrevet – og hvert femte år samles titusinder af sangere til den store sang- og dansefestival i Riga, der står på UNESCO's liste over immateriel kulturarv. Midsommerfesten Jāņi den 23.-24. juni er årets vigtigste højtid med bål, egekranse, kommenost og sang natten igennem.

Sprog og folk

Lettisk er sammen med litauisk de eneste overlevende baltiske sprog – en gren af den indoeuropæiske sprogfamilie, der hverken er slavisk eller germansk. Engelsk er udbredt blandt yngre, mens mange ældre har russisk som andetsprog. Letterne har ry for at være stilfærdige og reserverede ved første møde – men gæstfriheden er stor, når isen først er brudt, og naturen, saunaen og sangene er de sikre veje ind.

De fire landsdele

Letland består af fire historiske regioner, som letterne stadig identificerer sig med – de fire stjerner i landets våben:

• Kurzeme (Kurland) mod vest: kysten, Kuldīga, Liepāja og Ventspils – hertugdømmets gamle land med røgede fisk og vilde strande
• Vidzeme mod nordøst: Gauja-dalen, Sigulda og Cēsis – bakket, skovklædt og landets "Schweiz"
• Zemgale mod syd: det flade kornland med barokslottet Rundāle
• Latgale mod sydøst: søernes land nær den russiske og hviderussiske grænse, katolsk, keramiktraditioner og mindst besøgt af turister

De fleste rejsende ser Riga, Vidzeme og Kurzeme – og det er også dér, denne guide har sit tyngdepunkt.

Naturen

Letland er fladt – højeste punkt er 312 meter – men langt fra kedeligt: dybe floddale som Gauja-dalen, højmoser med klart vand og spredte fyrretræer, endeløse birke- og fyrreskove og en kyst af hvidt sand. Landet har fire nationalparker og nogle af Europas tætteste bestande af bævere; også elge, ulve, losser og kongeørne lever i skovene. For danske rejsende er det på mange måder et billede af, hvordan Nordeuropas natur så ud, før den blev opdyrket.

Vidste du at …

• Riga havde i 1930'erne tilnavnet "Nordens Paris" for sit caféliv og sin elegance
• Letland er blandt verdens mest kvindedominerede lande målt på befolkning – der er markant flere kvinder end mænd
• Juglen (den lettiske vugge-zither kokle), egekransen og storken er nationale symboler; hvide storke yngler i tusindvis af reder på master og skorstene over hele landet
• Det rød-hvid-røde flag er et af verdens ældste, nævnt første gang i 1280
• Wi-fi'et i Riga regnes blandt Europas hurtigste – og gratis netværk findes overalt i byen

Letland i dag

Moderne Letland er et digitalt veludviklet EU-land med hurtigt internet, kontaktløs betaling overalt og en ung kreativ scene i Riga – fra kaffebarer og bryghuse til design og gastronomi. Samtidig lever traditionerne stærkt: markedskultur, sankebær i skoven, saunaritualer og folkedragter er ikke museumsstof, men en del af hverdagen. Det er netop den blanding – Hansestadens pragt, Sovjettidens ar, naturens ro og en ung generation med fart på – der gør landet så interessant at besøge netop nu.